top of page

Unge amerikanere står i gæld til halsen


Studielåns-gælden i USA er på ca. 10.000.000.000.00 kr. Det er 10.000 milliarder kr. fordelt ud på omkring 40 millioner mennesker. Det svarer til ca. 220.000 kr. i gæld til næsten hver ottende amerikaner. Det virker helt urealistisk men sådan ser det ud altså ud i USA.

Prisen for at gå på universitet i USA er gennemsnitligt steget med 157% på private “colleges” og 194% på offentlige de sidste 20 år, men hvorfor er de det? I 1965 gik omkring 6 millioner amerikanere på college, men her i 2017 går 20.5 millioner på college. Det vil altså sige, at siden 1965 er der mere end 3 gange så mange der går på college, og da flere og flere vil gå på college og studere, er der flere om udbuddet. Denne stigning i studerende betyder også at priserne stiger, faktisk stiger de så meget at mange amerikanere ikke kan betale for dem, og bliver tvunget til at tage et eller flere lån, som ender i en større gæld.

I dag har den dramatiske prisstigning en stor effekt på rigtigt mange unge amerikanere. De heldige kan måske få et såkaldt “scholarship” men det er langt fra alle. Flere og flere unge afhænger nu af dem fordi at priserne er blevet så høje. Men det er ikke kun de unge det påvirker, fordi gælden kan blive der længe, hvis man ikke får et godt betalt job efter. Det kan være en seriøs hæmning at have en gæld, som blandt andet kan gøre at man har svært ved at tage lån til fremtidige huskøb. Situationen i dag er ikke holdbar og det er også derfor, at en stor del af den amerikanske ungdom begynder at læne længere mod venstrefløjen. Deres forslag om gratis uddannelse i en stil der minder om vores system i Skandinavien, klinger godt i ørerne på de gældsramte unge.

Der er flere råd til det her stigende problem, hvoraf det kunne være at de studerende skal blive ved med at investere i sig selv og sin uddannelse trods lånet. Når de studerende har mulighed for et scholarship skal de gøre alt for at opnå det. Flere organisationer skal have mulighed for at uddele scholarships. Virksomheder skal også være åbne for mulige aftaler med studerende, om hvorvidt virksomheden kan betale for ens uddannelse.

I Danmark vil vi muligvis komme i en lignende situation, hvis SU bliver til et delvist-lån eller hvis det helt bliver fjernet og måske endda kommer til at koste penge. Er det virkelig et uddannelsessystem vi vil gøre efter?


bottom of page