top of page

Hvor bliver unges moral af?


Størstedelen af alle unge accepterer sort arbejde i dagens Danmark. Men hvad skyldes dette, og hvilke problemer ligger i det?

Unge mellem 16 og 24 er mest tilbøjelige til at acceptere sort arbejde, viser undersøgelse baseret på 1.848 adspurgte, som Danmarks Statistik har lavet for SKAT i år 2015.

Eksperter mener, at sort arbejde er særligt udbredt blandt unge under 18, og at dette er et overset problem. Grunden til dette er blandt andet, at mange unge ikke er oplyste omkring arbejdsreglerne, og at de ikke tænker over det. Det ligger i, at mange unge ikke tænker udover sin næsetip. De reflekterer ikke over sine handlinger på samme måde som voksne, og tænker ikke altid over moralen i deres handlinger. Man skal bidrage til samfundet, præcis ligesom alle andre gør. Mange unge tænker ikke, at lige præcis de behøver betale skat. De tænker ikke, at det ville gøre en forskel om de gjorde eller ej for samfundet eller omverdenen.

“Det er bekymrende, hvis det er en holdning, de tager med sig ind i voksenlivet. Dog mener jeg, at det handler om at få spredt det budskab, at sort arbejde er at snyde fællesskabet.” - skatteministeren til metroxpress.

Hvis alle havde dette syn på sort arbejde, så ville systemet ikke kunne fungere. På den måde er sort arbejde et seriøst samfundsmæssigt problem. Det tænker unge ikke over, fordi mange unge har en egoistisk tankegang. De tænker ikke over konsekvenserne af deres handlinger. Mange unge fokuserer ikke så meget på deres morale og at stå fast ved deres meninger og holdninger. Det er også langt fra alle, som har dannet deres egne holdninger til tingene. De følger bare strømmen og gør som alle andre. Så moralen er et altså af de essentielle problemer, når der snakkes om sort arbejde.

Det væsentlige problem i at arbejde sort for den enkelte person, er blandt andet manglen på rettigheder. På en officiel arbejdsplads, skal ledelsen indordne sig efter nogle bestemte regler - for eksempel mindsteløn. Der skal også være en essentiel fyringsgrund i tilfælde af fyring. Der ligger på den måde en sikkerhed i, at have et officielt arbejde, da man har rettigheder.

I tilfælde af at sort arbejde bliver opdaget, kommer der konsekvenser. Du skal betale den skat tilbage, som du har snydt for. Udover dette får du også smidt en stor bøde i hovedet. På den måde er der altså en vis risiko ved at arbejde sort, men alligevel er der så mange, der gør det. Selvfølgelig mener mange også, at det skyldes de høje skatter, der i kontrast til sort arbejde tager den pæn sum af bl.a. den unges indtjening. Men det er også essentielt at lære ikke at snyde samfundet og bidrage til fællesskabet.

Sort arbejde foregår i stor stil i det danske sommerland

Især sommermånederne er sort arbejde udbredt. Indikationerne herpå er meget stærke, især for de meget unge. “Der er mange under 18, der hjælper til i baglokalet på en restaurant eller i landbruget. Det er skjult, det er simpelthen i mørket og i skyggen, det hele foregår”, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Dette sker markant i feriebyer som Skagen og Marielyst, og derfor menes der, at der stort behov for at undersøge omfanget af det sorte arbejde. Lønnen ryger ofte ned i lommen - uden skat.


bottom of page