Har de unge mistet grebet om egen økonomi?

Det er et omdiskuteret emne, hvorvidt unge har styr på deres økonomi. Er de ansvarlige nok til at påtage sig ansvaret for deres egen økonomi i en ung alder? Ifølge Danske Banks undersøgelse har de beskrevet unge som analfabeter i den forstand, at unge ingen økonomisk opdragelse får hjemme eller i skolen. På grund af manglende økonomisk opførsel mener Danske Bank, at et voksende antal unge har problemer med at få styr på deres økonomi. Danske Banks undersøgelse peger på en række områder som underbygger deres påstand. For eksempel kan hver anden 18 til 27-årige ikke udpege den billigste af tre lånemodeller. De har svært ved at forholde sig til, hvad rente egentlig betyder. Ni ud af ti mener selv at de har styr på økonomien, selvom banken mener at den sejler.

Er det blevet en trend at stå i gæld?

En undersøgelse fra analyseinstituttet, Zapera, viser at danske unge overtrækker deres konti oftere, end deres nordiske jævnaldrende. Sidst men ikke mindst har de en ringe forståelse for deres personlige budgetter og rådighedsbeløb. Dette kombineret med en let adgang til kortvarige lån som markedsføres i fjernsyn og medier, gør at unge har en risiko for, at blive konstant gældsat. Alt dette lyder som den rene dommedagsprofeti for de unge. På baggrund at dette kan man stille sig selv følgende spørgsmål. Er det nu sandt at unge ikke kan finde ud at styre deres økonomi?

Er det bestemte grupper af unge der kommer i økonomisk uføre?

Flere undersøgelser peger på, at den sociale arv har en stor indflydelse på de unges adfærd. Med andre ord smitter forældrenes økonomiske adfærd af på de unge. Hvis de gældsatte har et større forbrug end deres indtægter, eller dårlig forståelse for hvad renter og årlige omkostningsprocenter betyder, så er der stor sandsynlighed for, at dette videreføres til næste generation. Dermed fortsættes en ond cirkel.

Unge stræber efter at være socialt accepteret.

En vigtig faktor er også, at de unge påvirker hinanden. Det er vigtigt for unge, at bruge penge på luksusgoder, som selv voksne har svært ved at finansiere, for at være socialt accepteret af venner. Udover luksusgoder bruges også penge på at oddse, da mange unge tror, at de kan score en hurtig gevinst. Når alt dette er sagt gælder ovenstående ikke alle unge. Det ville betyde at de fleste forældre ikke har styr på økonomien, hvilket heldigvis ikke er problemet i Danmark som helhed.

Bankerne skal rådgive unge.

Under alle omstændigheder mener bankerne at problemet blandt de unge er voksende og dette kan de let konstatere, da de ofte har fuld indsigt i folks økonomi. Selv foreslår bankerne, at man skal yde bedre rådgivning til unge eller møde dem i øjenhøjde. Udover det foreslår de, at privatøkonomi i højere grad sættes på skoleskemaet, således at de unge tidligere bliver klædt på til en fornuftig økonomisk adfærd. Man kan også stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt banker og andre finansieringsselskaber skal have lov til, at markedsføre deres lån til de unge. Det kan dog være svært at sætte en stopper for, da det naturligvis er næsten umuligt at stoppe al markedsføring på de forskellige medier.

Unge har brug for mere hjælp.

I sidste ende skal der mere til, end bare undervisning og samtaler med banken. Bankerne må også tage et større ansvar. For eksempel bør de med deres store erfaring omkring unges betalingsevne, samt fremtidsudsigter være strengere med hensyn til hvornår og hvor store beløb unge kan låne. Yderligere burde der være mere kontrol over det grå marked, altså dem der tilbyder hurtige lån til høje renter. Selvfølgelig bliver dette svært at regulere, men det er forsøget værd, da unge kan få deres fremtidsudsigter ødelagt, af dårlige beslutninger.