top of page

Fem bøger du SKAL give i julegave

Juletiden nærmer sig, og med julen følger gode bøger. Mangler du også en julegave at give til farmor eller farfar, så bliv inspireret af vores liste, som vi har sammensat med sæsonens bedste bøger.

Første bog er “Griberen i Rugen”, som er skrevet af J.D. Salinger.

En bog, som kan læses i alle aldre, bogen handler om den forbandede ungdom, og teenageren Holden Caulfield. Holden går gennem mange ting i bogen, blandt andet de voksnes falske verden, stor angst og lillebrorens død. Trods de dystre temaer, er den stadig utrolig humoristisk og vældig spændende. Hvis du kun måtte læse en bog i dit liv, bør det klart være denne.

Den næste bog på listen er “Frygt og lede i Las Vegas”, bogen er skrevet af Hunter S. Thompson.

Den berømte journalist starter sin fortælling med en fantastisk citat “Vi var et sted omkring Barstow på kanten af ørkenen, da stofferne begyndte at tage fat”. Tonen er nu slået fast, og det bliver ikke mindre vildt undervejs. Bogen er beskrevet så godt, at man selv føler sig en del af det.

Den tredje bog på listen, er “Det Forsømte Forår”, som er skrevet af vores alle sammens Hans Scherfig i 1940.

Giv din farfar en nostalgisk oplevelse i form af denne klassiker - “Det forsømte forår” som er skrevet i 1940. I bogen bliver den sorte skole beskrevet, samt hvordan det er at vokse op imens at den dominerer. Hans Scherfig fortæller elegant og humoristisk om at vokse op, så det har relevans for alle generationer. De satiriske elementer står stærkt, ligesom Scherfigs kritik af magtudøvende, som her i bogen er lærere, er skelsættende.

Den fjerde bog i rækken, er en sikker vinder - nemlig “Forfængelighedens Bål”.

Bogen er skrevet af Tom Wolfe, bogen er godt skrevet, og den handler om racisme, sociale klasse og grådighed. Bogen blev en kæmpe succes, og bogen vil blive husket for Wolfes store bidrag til New Journalism-genren.

Sidst men ikke mindst, bogen som handler om den ældre mand og den kun 12 årige gamle pige.

Bogen hedder Lolita, og den blev skrevet i 1995 af Vladimir Nabokov. Bogen taler for sig selv, dog er den først for nylig blevet genudgivet på dansk.


bottom of page