top of page

Falske ID som redskab til druk og ballade


Falske ID blandt unge er i høj kurs og bliver mere almindeligt og populært. De falske ID bliver brugt til at købe cigaretter og alkohol, samt til at komme ind på diskoteker og restauranter rundt omkring i Danmark. Der er blevet indført en stramningen af køb af tobak og alkohol i for eksempel supermarkeder, hvor medarbejderne er blevet mere opmærksomme på ikke at sælge til mindreårige. Diverse identifikationskort såsom sygesikringsbevis er ikke muligt at vise som identifikation længere. Kun kørekort eller pas kan bruges som identifikation for at købe tobak eller alkohol.

Det er blevet lettere at få fat i identifikations kortene end nogensinde før. Hvis kvaliteten skal være høj, er det blevet populært at bestille kortene over nettet. De bliver billigere og billigere, og det betyder, at flere unge får fingrene i de populære falske ID. Uden besværligheder er det muligt at skaffe et falsk ID, og de unge tænker kun på fordelene og ikke på de alvorlige konsekvenser.

Politiet ser på sagen som personelfalsk. Hvis det bliver opdaget, kan det føre til en plet på straffeattesten, da det er en overtrædelse af straffeloven. Det er dog en betinget plet på straffeattesten, for den første lovovertrædelse, som en ung mellem 15 og 18 begår, kommer ikke på straffeattesten, medmindre der er snak om en grov eller gentagen forbrydelse. Unge som får deres første dom, mens de er under 18, får ikke en plet på straffeattesten. Det gælder dog kun for den første lovovertrædelse. Begår man endnu en kriminalitet, inden man fylder 18, kommer både den første og anden lovovertrædelse på straffeattesten.

Det kan føre til en bøde på op til 2.000 kr. eller fængsel op til 6 måneder. Låner man sit eget ID til en anden person, og personen bliver taget i besiddelse af falsk ID, er det ikke kun personen, der får en straf. Kortets rigtige ejermand skal betale 1000 kroner i bøde. Desuden skal restauratørerne betale en bøde hvis der bliver fundet mindreårige på stedet, derfor har restauranterne en stor interesse i at holde de umyndige ude.

Det hele bunder ud i, at de unge ikke skal have mulighed for at drikke sig fulde i en meget ung alder. Selvom politiet har sat mere opmærksomhed på emnet og strammet køb af tobak og alkohol i butikkerne, ændrer det ikke ved, at unge stadig vil drikke sig fulde og ud og kysse nattelivet. Ved at lave en indsats i folkeskolerne og sætte fokus på hvor alvorligt besiddelse af falsk ID er, kan man forhåbentlig forhindre at den populære tendens udvikler sig blandt unge.


bottom of page