Den nye gymnasiereform skaber uventet modreaktion

Den nye gymnasiereform, der trådte i kraft i sommeren 2017, har haft stor betydning for de nuværende 1.g’er. Højere karakterkrav er blevet en del af den nye gymnasiereform. For at få en uddannelsesparathedsvurdering skal eleven have et karaktergennemsnit på 5. De fag som førhen ikke talte på det afgørende eksamensbevis, tæller for de nuværende 1.g’ere. Det tværfaglige projekt AT er blevet afskaffet, og antallet af studieretninger er blevet reduceret til formål for at få flere til at vælge og fokusere på de naturfaglige studieretninger.

Mange delte meninger om den nye gymnasiereform er blevet offentliggjort på sociale medier. Politikerne har også haft noget at skulle have sagt. Christine Antorini, der er tidligere uddannelsesminister, udtaler, at det karakterkrav på 02 kun sorterer en lille procentdel af de unge fra.” To-tallet er dog en afgørende faktor, der forårsager, at folkeskolens afgangsprøve tæller, og det har den ikke gjort før”. Hun udtaler sig også, at “det, der tæller, er uddannelsesparathedsvurderingen, hvor man vurdere fagligt, socialt og personligt, om de kan det, der skal til for at fuldføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse”. Der blev derfor lavet en ny ny gymnasiereform, der hævede karaktergennemsnittet, da det blandt andet skulle forhindre for mange i at vælge det almene gymnasium. I dag ses der en generel tendens for nutidens unge at følge strømme og vælge efter venners valg, frem for eget ønske af uddannelse. Det er blandt andet også en af grundene til, at regeringen fik lavet reformen.

Oppositionen er dog uenige med regeringen om den nye gymnasiereform, og mener blot, at hævningen af kravet om karakterer fratager unges lige ret til samme muligheder i livet på baggrund af et karaktergennemsnit i folkeskolen. De partier mener, at man skal give de unge en fair chance for at starte på STX- uddannelse.

Rektorer mener dog, at forslaget om den nye reform vil gavne eleven og gymnasiet, da det nærmest er umuligt at gennemføre det almene gymnasium med et gennemsnit på under 4.

Det er svært at bedømme den nye gymnasiereform på baggrund af politikere og rektorer. Man er nødt til at gribe fat i de unge der hver dag oplever denne reform, nemlig gymnasieeleverne.

På baggrund af spørgeskemaer, der er blevet sendt på Nærums lectio til 1.g’erne, kan der konstateres, at cirka lidt over halvdelen ønsker den gamle reform frem for den nye. Det er her en generel tendens, at eleverne føler, at det er trist at skulle skifte klasse efter 4 måneder, hvor man endelig har fundet “sin plads” i klassen. Det er for mange en “start over” at skulle begynde efter grundforløb. Det viser sig i, at de unge føler sig mindre motiveret til at lære de nye klassekammerater. Dog er det ikke alle, der har haft dårlige oplevelser med den nye reform. Det kan for mange, der ikke kender så mange i forveje, være et redskab til at lære mange flere nye mennesker, man kan omgås med på gymnasiet. Det har for nogle elever været en succesoplevelse at få en ny klasse frem for sin GF-klasse.

Formålet med gymnasiereformen har været at få eleverne spredt ud på de naturfaglige studieretninger, men på Nærum gymnasium er der blandt andet set en modreaktion. 6 klasser ud af de 14 har valgt linjen Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B, og yderligere er der andre klasser med samundsfag som en del af studieretningen. I stedet for at følge strømmen fra folkeskolen, følger eleverne nu hinanden fra deres GF klasse samt fra deres folkeskole og tidligere venner. Angsten for at blive ekskluderet fra vennegruppen er større end nogensinde.