“Tillykke! Du får 12 i personlighed”

Et stigende antal af unge føler sig bedømt på personligheden frem for fagligheden. Skrevet af Helene Maria Sonne, Mie Due Rydal og Lasse Kronberg Hammer Hansen 2.d NAG

Ligger din personlighed til et 12-tal? Det er ingen hemmelighed, at nutidens unge må leve op til tårnhøje forventninger de konfronteres med i forhold til karakterer og uddannelse. Vægten, der tynges ned på deres skuldre, øges når bedømmelsen af karakterer ikke udelukkende bliver på faglighed, men også på personlighed. Hele 86% af unge føler sig bedømt på personlighed i stedet for deres faglige kunnen. Når karakterer har den enorme betydning for fremtiden som de tillægges, skal der lægges et ekstra fokus på, at de er så retvisende og retfærdige som muligt. Men er det muligt for lærerne at forholde sig objektiv, eller spiller subjektiviteten en for stor rolle i nutidens samfunds bedømmelsesformer? Lærere er kun mennesker. Mennesket vurderer sine medmennesker konstant. Om det er bevidst eller ubevidst, så sker det. Samtidigt er udviklingen, at flere unge føler sig udfordrede og pressede på grund af den enorme betydning karakterer har. En undersøgelse viser, at 80% af unge har følt sig pressede af karakterer. Det kan ikke være rigtigt, at unge skal presses på både det faglige og det personlige plan. Resultatet bliver, at flere unge føler sig stressede som aldrig før. Er dét det, der ønskes, for Danmarks fremtidige arbejdsstyrke, eller er det blot kravet, der stilles internationalt, som Danmark må leve op til?

Karakterer er dog en nødvendighed for at bedømme fagligheden, som er ens nøgle til de videregående uddannelser. Det er derfor ikke en løsning, at fuldstændigt fjerne karaktererne. At vende op og ned på systemet, gavner hverken de unge eller staten. Der er dog alternativer og kompromisser at finde. I dag er der ingen regulativer, der bestemmer hvilken bedømmelsesform, der skal benyttes. Nogle lærere benytter sig af 7-trins-skalaen, mens andre lærere har udelukket karakterer i undervisningen, dog skal der ved lov gives karakterer efter 7-trins-skalaen ved hvert kvartal. En undersøgelse på Nærum Gymnasium viser, at hele 84% mener, at den faglige bedømmelse skal ske på baggrund af en skriftlig eller mundtlig feedback samt en karakter. For mange elever kan en mindre god karakter tage motivationen for at forbedre sig i faget, da nogle føler sig fastfrosset på en karakter, hvilket bremser deres faglige udvikling. Ved feedback, også brugt som feedforward, bliver der givet konstruktiv kritik, som er med til at fremme elevens motivation til at forbedre sin faglige udvikling.

Subjektivitetsproblemet i nutidens undervisningsmiljø kan finde en mulig løsning i begrebet ‘anonyme karakterer’. At karakterne er anonyme dækker over, at læreren bedømmer opgaven uden at vide hvilken elev, der har skrevet den. Personlighed og faglighed er to vidt forskellige aspekter, og det er vigtigt, at de bliver holdt adskilt. En karakter er alt for betydningsfuld for de unges fremtid til, at den kan blive påvirket af subjektivitet. For at udelukke, at denne subjektivitet indgår i lærerens bedømmelse, kan anonyme karakter benyttes. Alternativet er dog ikke problemfrit. Løsningen kræver ekstra tidstillæg og engagement, vil resultatet veje tungere end ulemperne. Eleven vil i stedet finde ro i at vide, at opgaven er bedømt med god faglig samvittighed og dermed ikke føler sig bedømt på personlighed. Understøttende viser undersøgelsen fra Nærum Gymnasium, at hele 86% føler sig bedømt på deres person, fremfor deres faglige præstation. Dette foruroligende høje tal bremser eleverne i deres faglige udvikling, som er et problem samfundet bør tage hånd om. At fremtidens arbejdsstyrke er overvejende baseret på personlighed og ikke faglighed, svækker kvaliteten af arbejdskraften og samtidig det retfærdige system vores samfund er bygget op på.

Anonyme karakterer er derfor vores svar på et retfærdigt skolesystem, hvor faglig bedømmelse bliver foretaget på baggrund af faglighed og ikke personlighed. Karaktersystemet skal ikke fjernes, blot forbedres for at opnå det bedste resultat for de unge såvel som staten.